1. divisionsholdet til Lyngby

21. januar 2021

Efter et par flotte sejre over topholdene EH Aalborg og Hadsten Håndbold skal Bjerringbros 1. divisionsdamer forsøge at hente 2 point på udebane mod bundholdet Lyngby HK på søndag eftermiddag.
Lyngby HK fik sæsonens første point i sidste weekend med en sejr over AGF Håndbold efter at have tabt samtlige 12 første kampe. Bjerringbro FH bør kunne vinde over søndagens modstander.
Træner Jesper Bangshøi er da også klar i mælet op til kampen. Man skal aldrig undervurderer et bundhold. I den omvendte kamp i efteråret hev vi en meget smal sejr i land på et enkelt mål, hvor der blev brændt for mange store oplagte chancer på en velspillende keeper i Lyngby målet. Vi skal være 100% klar fra kampens start, ellers kan hjemmeholdet godt blive en ubehagelig modstander for os. Holdet har i flere kampe været rigtigt godt med langt hen ad vejen. De har garanteret fået troen på at de godt kan vinde flere kampe efter den første sejr kom i hus i sidste weekend. Det vil være bittert at smide point mod Lyngby HK. Ingen tvivl om, at vi er i favorittens rolle i denne kamp, hvor 2 point helst skal med os hjem til Midtjylland. Alt andet vil være en skuffelse, vi spiller jo rigtig godt i øjeblikket og har stadigvæk gode muligheder for at være med hvor det er sjovt, slutter Jesper Bangshøi.

Bjerringbro FH ønsker held og lykke i Lyngby på søndag.