Hjemmekamp mod Gudme HK spilles i Ans

10. marts 2022

Bjerringbro FHs 1. divisionsdamer møder GUDME HK i Ans Idræt & Kulturcenter
lørdag den 12. marts kl. 14.
Håndboldsæsonen går ind i sin afsluttende fase. Hvilke hold rykker op, og hvilke hold rykker ned. Lørdagens modstander Gudme HK kæmper en kamp for ikke at slutte på pladsen, hvor holdet skal ud i kvalifikationsspil for at blive i 1. division. Mere lyst ser det ud for hjemmeholdet Bjerringbro FH, der er med i kampen om opspilspladser (2. og 3. pladsen), som giver oprykningsspil til LIGAEN. Det er i korte træk betingelserne for de 2 hold inden de løber på banen til dagens kamp.
SønderjyskE sikrede sig 1. pladsen og oprykning til LIGAEN onsdag aften med en sejr over TMS, Ringsted
Kampen spilles som nævnt i Ans Idræt & Kulturcenter, da den normale hjemmebane er optaget til andet arrangement. Så ta` turen til Ans og støt pigerne i kampen om de vigtige 2 point mod GUDME HK..