Hjemmekamp mod SønderjyskE

17. november 2021

Bjerringbro FH møder SønderjyskE på lørdag kl. 15

Der skal vises CORONAPAS eller GYLDIG TEST for at få adgang til kampen.

Lørdag eftermiddag spiller Bjerringbro FH på hjemmebane imod endnu et tophold. Denne gang er det SønderjyskE, som af eksperterne er udråbt til at spille med om de øverste pladser, der giver adgang til LIGAEN.
I sidste weekend blev Bjerringbro FH hægtet en lille smule af, hvad angår den absolutte top, da det blev et nederlag på hjemmebane til TMS, Ringsted.
Derimod fik det gæstende hold SønderjyskE en sejr i hjemmekampen mod Vendsyssel Håndbold på 29-25. Denne sejr bringer holdet op på en delt 1. plads med 16 point mod Bjerringbro FH på 4. pladsen med 13 point.
Det bliver en meget svær kamp for de blåblusede bjerringbrospillere, hvor 2 point er nødvendige for at hænge på i toppen af rækken.
Kampen spilles kl. 15 i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter.