Resume af spillermødet 28. september 2019.

8. oktober 2019

1. Afbud

Afbud både til træning og kamp foregår på en SMS eller Messenger besked til enten Ib eller jeg (Steffen: 23 26 11 81 Ib: 25 26 26 51) hurtigst muligt.

2. Kørsel, trøjevask og frugt

I bytter indbyrdes i mellem jer. Ib og jeg går ikke ind og bytter for jer, så det skal I selv sørge vi. Vi vil bare gerne have besked, hvis man bytter, så vi hele tiden er opdateret med hvem der gør hvad.

3. Julecup & Påskecup

Vi tilmelder både U17 og U19 til Julecup i Bjerringbro. U17 bliver tilmeldt til Påskecup i Skive. Det går kun til U17 til Påskecup i Skive, så vi arbejder på at finde et påskestævne til U19.

4. Træningstider

Fra på tirsdag den 8. oktober træner vi to gange om ugen. Vi træner tirsdag og torsdag fra 19.30-21.00 – begge dage i hal 2. Tirsdagstræningen bliver med fokus på det individuelle spiller for spiller, men også med opdeling af U17 og U19. Træningen om torsdagen bliver med fokus på grupperelateret øvelser. Ib har ikke mulighed for at være der om torsdagen, så jeg står alene med dem, og vil derfor have svært ved at dele træningen op. Men det får vi så om tirsdagen, når Ib er der. Vi synes, at det er en god og optimal løsning, da vi på den måde vil kunne komme omkring rigtig mange ting og samtidig tilfredsstille alles behov.

5. Harpiks

Vi har indsamlet 100,- fra hver spiller, som vi køber harpiks for. Vi sørger for, at vi altid har en bøtte i reserve, hvis den anden løber tør. Derfor er det vigtigt, at spillerne informere os om, hvornår bøtten er ved at være tom, så vi kan få byttet bøtter og købe en ny. Når pengene er brugt, indsamler vi på ny 100,- fra hver spiller.

6. Målsætning

Vi har sat os et mål, at begge hold skal i 2. division til jul. Dette er vores overordnede målsætning, som vi håber på lykkes. Vi tror på det, men der er ingen tvivl om, at vi skal træne mere, hvis det skal lykkes (derfor 2xtræning om ugen). Selvom vi har det som mål, så ligger vores fokus også på, at vi skal se, hvor langt vi kan få begge hold – både turneringsmæssigt, men også det individuelle aspekt. Vi tager det stille og roligt, kamp for kamp, og så ser vi, hvor det rækker hen. Skulle vi stå i den situation, at vi ikke kommer i 2. division, så tager vi det derfra. Det er ikke fordi, at det skal vælte det hele. Alle spillere (til mødet) har sagt ja til, at vi skal kæmpe for det, og at alle gør en indsats både til træning og kamp for, at vi kan udvikle os. Dette kræver også, at vi kommer til træning. Det er selvfølgelig okay at melde afbud, men hvis vi de tre første uger står 5-6 til træning om tirsdagen, så er det ikke holdbart.

7. Hjælp til julefrokost

Der er julefrokost på Grundfos den 22. november, hvor Tone skal bruge 4 piger til hjælp med servering og garderobe. Det er tidsrummet fra 16.30-00.00.

Den 30. november har Tone fået en ekstra julefrokost, så der skal der bruges 3 piger til hjælp med garderobe i tidsrummet fra 11-17.

Så der skal bruges 7 piger til de her to arrangementer. Jeg skal have besked senest den 20. oktober, hvem som tager disse tjanser. Mangler der nogen, så trækker jeg lod, og så må man bytte, sende en forældre el.lign.

8. Holdleder

Vi har fundet holdleder til både U17 og U19. Holdleder for U17 bliver Mette Jørgensen og holdleder for U19 bliver Marianne Haahr.