Se topopgør mod TMS, Ringsted

28. januar 2021

Lørdagens opgør i 1. division damer mod TMS, Ringsted kan man gentage sig selv. Igen, igen et topopgør i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter. Sidste gang Bjerringbro FH spillede hjemme var også mod et tophold Hadsten Håndbold. Det kan næsten ikke være anderledes på nuværende tidspunkt i turneringen, når der er 6 hold der topper divisionen. Kun 3 points adskiller nr. 1 og nr. 6. TMS, Ringsted er stille roligt kravlet op på 2. pladsen med 21 point, mens hjemmeholdet ligger lige i hælene med 20 point. Udeholdet kommer med en hjemmebane sejr over SønderjyskE på 29-27, mens hjemmeholdet var total overlegen med en knusende udebanesejr over Lyngby på 34-22.

TMS, Ringsted er et rigtigt godt sammenspillet hold, der vandt det første opgør på hjemmebane mod Bjerringbro FH med 31-26. Holdet består af en masse gode boldspillere, hvor angrebene sættes fornuftig op af playmakeren inden der kommer en afslutning. Ingen tvivl om, at det er en modstander man skal tage alvorligt. Omvendt vil hjemmeholdet med garanti kæmpe for stadigvæk at være ubesejret på hjemmebane i denne sæson, hvor holdet har sejret over EH Aalborg og Hadsten Håndbold med 10 mål. Sejrene har samtidig budt på godt angrebsspil suppleret med et stabilt forsvar. En ny sejr vil bringe Bjerringbroholdet helt op i toppen!
Træner Jesper Bangshøi er da også optimistisk op til kampen. I Ringsted spillede vi dårligt i 2. halvleg, som medførte at vi tabte kampen. Vi er gået meget frem siden og har lagt nogle lag på vort spil, så selvom vi møder et godt hold i dag, tror jeg på revanche for nederlaget i Ringsted. Vi skal have focus på os selv. Både angrebs- og forsvarsmæssigt skal vi være der fra kampens start. Vi har præsteret godt i kampene efter jul, hvor alle mand er kommet op i et højere gear. Alle har troen på, at vi kan vinde kampene, lige meget, hvad modstanderen hedder. Derfor håber jeg også på, at vi stadig er ubesejret på hjemmebane efter lørdagens kamp.
Kampen bliver streamet fra kl. 14. så alle kan heppe med hjemme fra stuerne!

Se kampen på Facebook

Se kampen på YouTube

Se kampen på Twitch                                                                                                                                                                                          
Bjerringbro FH