Topscorer med 7 mål

Sejr over Gudme HK

28. september 2019

Lørdag eftermiddag gæstede Bjerringbro FHs 1. divisionsdamer Gudme HK i damernes 1. division. Bjerringbro damerne vandt en sikker sejr på 18-26.
1. halvleg var meget jævnbyrdigt. Bjerringbro FH var i teten med et enkelt mål til det 20. minut, hvor holdet fik skabt et lille hul på 3 mål til stillingen 8-11. Den efterfølgende periode kunne det nemt være blevet udbygget yderligere, men et par tekniske fejl og brændte chancer forhindrede dette. I stedet for fik Gudme HK reduceret med et par mål til pauseføring til Bjerringbro FH på 12-13.
2. halvleg startede Cilla Sturm og Emma Laursen med at bringe Bjerringbro FH foran med 13-15. Hjemmeholdet var på ingen måde slået. Fik igen reduceret til et enkelt mål til 17-18. Her manglede der 10 minutter af opgøret. Hjemmeholdet forsøgte sig med et mere offentsivt forsvar. Denne formation  passede godt til Bjerringbro FH, som udnyttede dette til at vinde de sidste 10 minutter med 1-8 og dermed kampen 18-26.

Bjerringbro FH kunne tage 2 meget vigtige point med hjem fra det fynske.
Hele holdet fortjener stor ros for en rigtig flot indsats og og viste nok det bedste spil i indeværende sæson. Træner-teamet var da også meget tilfreds efter kampen.
I målet stod Clara Bak en flot kamp. Hele 10 spillere kom på scoringslisten. Emma Laursen blev kampens topscorer med 7 flotte mål, Line Gyldenløve 5, Mia Møller 3, Cilla Sturm 2, Maria Højgård 2 Louise Engstrøm 2, Eline Osland 2, Rikke Tornbjerg 1,Sandra Haugård 1, og Sofie Lund Nielsen 1.
Allerede på lørdag den 5. oktober kl.13.30 spiller holdet hjemmekamp i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter mod TMS, Ringsted.