Sidste hjemmekamp på torsdag

29. marts 2021

Torsdag kl. 14 spiller  Bjerringbro FHs 1. div. damer sæsonens sidste hjemmekamp, det Roskilde Håndbold som gæster Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter
Udeholdets trup består af en del unge spillere, og de indtager i øjeblikket 8. pladsen med 17 point for 20 kampe. Spillestilen, som udeholdet benytter kan godt give problemer for mange hold, da holdet ofte benytter et 5-1 forsvarsspil, men også andre offensive forsvarsopstillinger bliver taget i anvendelse. Bjerringbro FH vandt det første opgør i Roskilde med 25-20. Her løste bjerringbropigerne udeholdets offensive forsvarspil ganske fint og havde stort set ikke besvær med at komme til scoringschancer.
Roskilde Håndbold har ikke scoret så mange mål i deres kampe, mellem 20-25, men om det er nok til at besejre et angrebslysten bjerringbro-hold er meget tvivlsomt, da hjemmeholdet har fået gang i målmaskinen i de seneste kampe. Træner Jesper Bangshøi er meget optimitisk op til kampen. Jeg tror vi kan vinde, da vi er inde i en rigtig god periode, selvom det er sidst på sæsonen. Med sejren over Rødovre HK i sidste weekend holder Bjerringbro FH spændingen ved lige i toppen af rækken. Holdet er p.t. på 4. pladsen.
Der er ingen, der har facitlisten til, hvem der bliver nr. 3, inden de 2 sidste spillerunder. De bedste kort står SønderjyskE nok med, idet de har 28 point, Hadsten Håndbold 27, Bjerringbro FH 26, og TMS, Ringsted 25, men TMS, Ringsted har dog en kamp mindre end de øvrige tre. Nogle af de ovennævte hold skal ud i indbyrdes opgør i de sidste 2 kampe.
Ringkøbing Håndbold og EH Aalborg er nok stukket af på de 2 øverste pladser. Bjerringbro FH skal til SønderjyskE i sidste spillerunde. Jo, der bliver spænding til det sidste den 10. april.

Kampen bliver streamet fra kl. 14. Se linket her