Storsejr over Sæby HK

11. januar 2020

Bjerringbro FH havde lørdag eftermiddag besøg af Sæby HK i damernes 1. division. Hjemmeholdet vandt en storsejr på 36-24 efter en pauseføring på 16-15.
Sæby HK spillede frisk til i 1. halvleg og hjemmeholdet havde store problemer i det defensive. Det var især i midterforsvaret, hvor der var alt for store huller. Samtidig voldte den tilbagevendte Sara Madsen vanskeligheder for forsvaret, da hun næsten scorede efter behag fra distancen. Heldigvis fungerede det offentsive spil fornuftigt selvom der blev brændt nogle store chancer i de sidste 10 minutter af halvlegen. Hjemmeholdet havde føringer på 8-5 og 13-10, men Sæby HK hang på til pausen, godt ført an af en stærkt spillende Sara Madsen. Bjerringbro FH havde en pauseføring på 16-15.

Mai Britt Laursen startede på mål i anden halvleg for hjemmeholdet, og med hendes rutine begyndte forsvaret at fungere. Hun havde nogle afgørende redninger, som satte contraangrebene i gang, og fra stillingen 17-17 scorede hjemmeholdet syv gange i træk. Især Line Gyldenløve tog affære i offensiven med en stribe mål.
Sæby HK  prøvede at få kontakt med hjemmeholdet ved at ændre til lidt mere offentsivt forsvar, men det kunne ikke ændre på, at udeholdet var ved at løbe tør for både inspiration og kræfter.
Holdet var simpelhen for meget afhængig af Sara Madsen, som efter pausen blev presset meget mere i afslutningerne, som ikke voldte Mai-Britt Laursen i bjerringbromålet de store problemer. I det sidste kvarter havde Bjerringbro FH fuldstændig kampen under kontrol og kunne vinde endnu en storsejr over Sæby HK på 36-24. Med sejren beholder Bjerringbro FH 3. pladsen i divisionen.
Målscorere BFH:
Line Gyldenløve 7,
Maria Højgaard 6,
Mia Møller 4,
Emilie Bangshøi 4,
Mathilde Pape 4,
 Rikke Tornbjerg 3,
Cilla Sturm 3,
Sofie Lund 2,
Sandra Haugaard 2,
Janni Bonde 1


 

L