Storsejr over Vendsyssel

6. februar 2022

Bjerringbro FH har bidt sig fast i toppen

Bjerringbro FHs 1. divisionsdamer leverede lørdag eftermiddag en fantastisk indsats i udekampen mod nedrykkerne Vendsyssel Håndbold. På en svær udebane vandt bjerringpigerne en stor sejr på 35-2, efter en føring på 18-16 ved pausen.

Bjerringbroholdet rider i øjeblikket på en sejrsbølge. Første halvleg var jævnbyrdig med en smal føring på et par mål til hjemmeholdet de første 20 minutter, dog havde holdet tilkæmpet sig en 3 måls føring undervejs. Bjerringbroholdet viste en god moral og fik udlignet den nordjyske føring og kom foran for første gang i halvlegens sidste fem minutter, som gav en føring på 18-16 ved pausen.
Ved 2. halvlegs begyndelse så bjerringbropigerne sig ikke tilbage. Kampen blev faktisk afgjort inden for det første kvarter med en udbygning af føringen til 27-21. Forsvaret kom til at virke perfekt med en godt spillende keeper Julie Stokkendal, som overtog målmandsposten i 2. halvleg. Samtidig havde angrebsspillet fundet de helt rigtige takter frem og havde ingen problemer med målscoringen. Line Gyldenløve blev den helt store målskytte med hele 16 mål i kampen, (gad vide om det er rekord i en kamp), men Louise Søndergaard ville heller ikke stå tilbage i mållegen, for hendes vedkommende blev det til 10 mål. Med sejren viste det formstærke hold, at det ikke er en tilfældighed at det ligger i top 3.
SønderjyskE har 30 point for 16 kampe, TMS, Ringsted 26 point for 15 kampe og Bjerringbro FH 25 point for 16 kampe. På 4. pladsen EH Aalborg med 16 point for 15 kampe.
Alllerede på lørdag kl. 15 spiller Bjerringbro FH på hjemmebane mod DHG i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter. Holdet fortjener en stor opbakning til kampen, så mød op og støt pigerne.
Målscorerne mod Vendsyssel:
Line Gyldenløve 16
Louise Søndergaard 10
Marlene Dahlmann 4
Line Frandsen 4
Astrid Lynnerup 1