Svær udekamp mod TMS, Ringsted

23. februar 2022

Bjerringbro FH spiller på udebane på lørdag eftermiddag mod TMS, Ringsted
Det bliver ikke en nem opgave der venter holdet på Sjælland, hvor nr. 2 og nr. 3 mødes i en direkte duel i toppen af rækken. TMS, Ringsted vandt efterårets kamp i Bjerringbro med 36-33. Kampens betydning er blevet meget vigtig efter Vendsyssels konkurs, som rammer Bjerringbro FH hårdt, da holdet er frataget 4 point, som er opnået mod Vendsyssel. TMS, Ringsted mister kun 2 point ved denne konkurs.
Samtidig har TMS, Ringsted vundet en protest mod topholdet SønderjyskE, hvor der skal spilles en ny kamp. Alt kan skal i toppen af rækken ved disse justeringer, men skal Bjerringbro FH hænge på i top 3 vil det være rart med point i Ringsted.
Stillingen inden denne spillerunde: SønderjyskE 16 kampe 32 point, TMS, Ringsted 15 kampe 26 point, Bjerringbro FH 16 kampe 23 point.
Kampen kan følges via livescore på www.tophaandbold.dk fra kl 15.00.