Vigtig kamp mod DHG

11. februar 2022

Vigtig hjemmekamp mod DHG

Lørdagens modstander er DHG fra Odense. Et hold der rummer masser af talent En flok unge spillere, der gerne vil spille hurtigt og løbe en masse contraer med bl. a. Frida Maag, Caroline Toft Nielsen, som dirigenter på holdet. DHG kommer med en frisk sejr fra tirsdag aften, hvor holdet vandt en et-målssejr på 24-23 over Roskilde Håndbold, som bringer holdet op på 5. pladsen med 17 point.

Bjerringbros træner Jesper Bangshøi ser frem tillørdagens kamp med stor spænding og forventning om et målrigt opgør, som tidligere har kendetegnet kampene mod DHG. Sidst holdene mødtes på Fyn vandt Bjerringbro FH med 36-33. Kampe, som altid har været fyldt med tempo, mange afslutninger og masser af mål. Jeg tror og håber på, at vi kan lave mål nok til at vindelørdagens kamp mod fynboerne.
Vi er inde i en rigtig god periode, hvor vi har vundet 6 sejre i træk med bl. a. udesejre over EH Aalborg og Vendsyssel. Kan vi spille op til disse præstationer, hvor hver enkelt spiller leverede en toppræstation, skal jeg være optimist før dagens opgør mod DHG. Vi skal forsøge at holde fast i den solide 3. plads vi indtager i øjeblikket med 25 point. Nr. 4 er EH Aalborg med 18 point, men med en kamp mindre end Bjerringbro FH.