Når sæsonen 23/24 lukker og slukker, tager vi afsked med 3 spillere. Sarah Ernebjerg, Sara Lilholt og Josefine Thorsted er i gang med deres sidste sæson i denne omgang i den blå Bjerringbro FH trøje.
Sarah Ernebjerg tager videre til Skanderborg Håndbold, efter to sæsoner i BFH. Sarah var med i oprykningen til kvindeligaen, og har været en fantastisk holdspiller, og har været en vigtig spiller i tiden i BFH.
Sara Lilholt har valgt at rejse ud i den store verden efter en sæson i BFH. Sara har været inde i en god udvikling i den her sæson.
Josefine Thorsted har løbet stærkt ude på fløjen, og har taget skridtet op i kvindeligaen flot. Josefine og kæresten har fået nye muligheder som de har valgt at opsøge i Tyskland.
Vi siger tak for kampene til alle tre spillere, og vil hylde dem til den sidste hjemmekamp i sæsonen.