En god debut til Emma Ernst på hjemmebane, og en Sarah Ernebjerg, der lukkede godt ned i målet var desværre ikke nok mod Jesper Holmris’ tropper fra Ringkøbing. Vi taber med cifrene 22-28.

Allerede i starten af kampen stod det hurtigt klart, at det ville blive en svær kamp, da gæsterne fra Ringkøbing kommer bedst fra start. Ved stillingen 3-7 tager Jesper Bangshøi timeout, men lige lidt hjælper det, og efter 17 minutter er vi bagud 5-11, der også bliver til 7-14. Op til halvlegen får vi dog kæmpet os tilbage, og vi går til pause bagud 12-15.

I anden halvleg kommer vi langt bedre fra start og efter 46 minutter er vi kun bagud med et enkelt mål ved stillingen 20-21. Det får samtidig Ringkøbing til at tage en timeout, der sætter skub i tingene, for resten af kampen vinder Ringkøbing 7-1 blandt andet med en del scoringer i tomt mål.

Næste kamp er ude mod Sønderjyske d. 24/1 kl. 19.00 inden vi igen spiller på hjemmebane mod Horsens Håndbold Elite lørdag d. 27/1 kl. 15.00.

Målscorere i kampen: Line Gyldenløve og Sofie Lund (4), Emma Ernst og Arlinda Hajdari (3), Caroline Højer (2), Line Frandsen, Louise Hald, Josefine Thorsted, Sidsel Poulsen, Sara Lilholt og Mathilde Piil (1)