2025 begynder med et nytårsbrag i Bjerringbro d. 2. januar kl. 19:00!
Vi tager imod HH Elite i et meget vigtigt bundopgør for begge klubber. Det bliver nr. 13 mod nr. 12 mod hinanden, så det bliver en kamp med spænding, drama og fight.
Holdet har haft en velfortjent pause siden deres flotte uafgjort mod NFH tilbage i november. Vi har knoklet hårdt på træningsbanen, og er nu klar til en travl januar med mange kampe.
Jesper Bangshøi udtaler ” Vi glæder os til at komme i kamp igen. Vi har trænet godt i december og har lagt nye lag på vores spil. Vi har gjort alt for at stå så skarpt til de første kampe, mod Horsens og Skanderborg. Det bliver to spændende kampe, hvor vi vil jagte to sejre. I sidste sæson mødte vi Horsens tre gange, hvor de to seneste kampe har været helt tætte og blevet afgjort til sidst i kampen, så vi forventer en tæt kamp, hvor vi skal være klar fra start.”
Vi har brug for vores fans, og I skal vide at jeres støtte hjælper holdet!
Så selvom der måske er lidt træthed efter nytårsaften, vil vi love en nytårs brag der ikke bliver en fuser.