Det er næppe en hemmelighed, at kampen i dag har været et omdrejningspunkt i nogle uger. Ikke desto mindre, så er vi altså 100 % klar til i aften.

Dem:

Esbjerg ligger som bekendt på en 1. plads med maximum point efter 17 kampe. Derudover ligger de lunt i svinget i Champions League med en foreløbig anden plads i gruppe B. Deres hold er spækket med landsholdsspillere på kryds og tværs. Henny Reistad, Nora Mørk, Kristine Breistøl og Anna Kristensen er blot nogle af dem, der styrer slagets gang for Esbjerg.

Os:

Vi har vundet 3 dejlige point her efter jul, hvilket betyder, at vi nu er 8 point fra Ajax København, der ligger til direkte nedrykning. Det er vi glade for, men vi kæmper selvfølgelig også for at komme længere op i tabellen. Pigerne bliver ved med at ligge lag på, hvilket vi særligt så med Arlinda Hajdari i kampen mod Horsens. Også Line Gyldenløve bliver ved med at imponere og har for anden gang i streg været en del af rundens hold. Derudover står vi godt i forsvaret, hvilket giver vores målmænd bedre betingelser. ten

Det er et hold, som vi glæder os til at møde, men vi er også klar over, at det ikke bliver den mest nervepirrende kamp. Dog er vi klar til at give den alt, hvad vi har, inden vi på fredag møder Aarhus United i endnu en vigtig kamp.

Kampstart klokken 18.30 i Blue Water Dokken.