Når kampprogrammet lander i klubben, er de første to kampe der kigges efter hvornår vi møder Viborg HK. I morgen tager vi de 25 km. mod Viborg og der skal tages pokalen og de to point med hjem til Bjerringbro!
Det er et vaske ægte lokalopgør, med alle de ting det indebærer. Spillere der er skiftet mellem de to klubber, historie, og kampen om hvem der er bedst i Viborg Kommune.
Jesper Bangshøi udtaler “Det bliver en sæsonens mest intense kampe! En kamp der skal ses i hallen for intet er givet på forhånd. Når kampen ligger så tidligt i sæsonen gør den endnu mere uforudsigelig, og publikum kan forhåbentligt se frem til et drama og spænding til det sidste. Vi har haft en god træningsuge efter sidste uges skuffelse, så holdet er klar til at sidste kamp vaskes væk. Det samme har Viborg, så det er helt sikkert to meget tændte hold, der er klar fra kampen start.”
Han forsætter “Vi har hørt rygter om 100 fans fra Bjerringbro, hvilket også viser hvad kampen betyder for Bjerringbro. Det bliver fantastisk at opleve stemningen til kampen, og til dem fra Bjerringbro der tager turen, jeres støtte betyder meget mere end I tror for holdet!
Der er gratis entré!
Så tag turen til Viborg!
Håndbold skal ses live.
Kampstart kl. 17:00.
Fanzone kl. 15:00.