Søndagens kamp mod Ringkøbing Håndbold blev lige så tæt som forventet, men desværre ikke med det udfald, som vi alle havde håbet på. Kampen endte 30-27 til Ringkøbing efter en halvlegsstilling på 15-15. Og det til trods for, at pigerne spillede endnu en god kamp.

Hvad betyder det for os i de kommende to kampe?

Efter 2 kampe har vi 1 point – det samme har Horsens Håndbold Elite.

Aarhus United har 2 point efter 3 kampe og møder Horsens på onsdag – samme dag som vi tager imod Skanderborg Håndbold, der har 6 point efter 2 kampe.

Det betyder altså, at intet er afgjort endnu, men det kræver point i de sidste 2 kampe. Hvor mange point det kræver, afhænger af resultatet mellem Aarhus United og Horsens Håndbold Elite.

DERFOR…

… Har vi brug for jeres opbakning, når vi møder Skanderborg hjemme i hulen på onsdag d. 1. maj kl. 18.30. Det er også her, hvor vi siger farvel og tak for indsatsen til Sarah Ernebjerg, Josefine Thorsted og Sara Lilholt.