En succesfuld træningslejr er nu overstået, som endte med en sejr i træningsturneringen Romerike Ravens Preseason Callenge 2024! Træningslejren bestod både af træninger, styrketræning, kampe og styrkelse af de sociale bånd på holdet! Vi spillede 3 kampe i Norge mod Romerike Ravens, Gjenpen HK og EH Aalborg.

Jesper Bangshøi: Det har været en rigtig god træningslejr! Vi har de sidste mange år været på træningslejr i Lillestrøm, og det passer rigtig godt ind i vores program her i sæsonstarten. Der er tid og plads til nogle træninger, hvor vi kan arbejde på vores spil, også slutter vi af med nogle gode kampe mod modstandere vi ikke rigtig kender. Vi har styrket de sociale relationer på holdet, og en træningslejr som denne, er rigtig god til de nye spillere, så de kan komme godt ind på holdet. Nu har vi en træningskamp tilbage, før det bliver alvor mod Silkeborg-Voel KFUM.

Keeper Clara Bak udtaler: Vi har udviklet et godt forsvar som har resulteret i vi har fået en masse redninger. Der har været gode og dårlige elementer i spillet, som vi skal udvikle, hvilket er helt naturligt i en sæsonstart! Der har været masser af plads til grin og hygge med holdet, som vi værdsætter meget højt på holdet og i klubben!

En af de nye spillere på holdet er Rikke Dahl, som udtaler følgende om træningslejren: Jeg synes vi har haft en rigtig god og lærerig tur. Vi er kommet tættere på hinanden både på og udenfor håndboldbanen, og turen har været meget givende, specielt for mig, som ny spiller. Vi vender hjem med et styrket sammenhold og lægger hele tiden flere lag på vores spil.

Kamprapport på de 3 kampe på træningslejren.
Bjerringbro FH vs. Romerike Ravens
31-30 (17-14)

Målscorer:
Line Gyldenløve & Marianne Haugsted 6 mål.
Emilie Bangshøi, Caroline Søgaard & Melina Kristensen 3 mål.
Sidsel Poulsen, Louise Hald, Emma Ernst & Arlinda Hajdari 2 mål.
Mathilde Piil & Line Frandsen 1 mål.
Clara Bak 6 redninger.
Josephine Nordstrøm 4 redninger.

Bjerringbro FH vs. Gjerpen HK
24-24 (15-14)

Line Gyldenløve 6 mål.
Emma Ernst & Sidsel Poulsen 4 mål.
Line Frandsen 3 mål.
Rikke Dahl & Louise Hald 2 mål.
Emilie Bangshøi, Marianne Haugsted & Melina Kristensen 1 mål.
Clara Bak 15 redninger.
Josephine Nordstrøm 7 redninger.

Bjerringbro FH vs. EH Aalborg
24-19 (8-9)

Line Frandsen 7 mål.
Line Gyldenløve 6 mål.
Emilie Bangshøi & Louise Hald 3 mål.
Emma Ernst, Caroline Søgaard, Rikke Dahl, Sofie Lund og & Sidsel Poulsen 1 mål.
Clara Bak 8 redninger.
Josephine Nordstrøm 6 redninger.