Lørdag d. 21/12 var der fyldt i Bjerringbro idræts -og kulturcenter da Hej Fonden var kommet til Byen.
90 håndbold glade børn i alderen 10 – 14 år der kom både fra lokal området men også langvejs fra, fik alle deres håndbold skills afprøvet og vist frem foran Mikkel Hansen og Mie Højlund.
Der var rigtig god stemning i alle hallerne og på tværs af alder, køn og klub blev de inddelt i 3 hold, hvor de roterede mellem hallerne til forskellige øvelser. Det samme gjorde Mikkel og Mie så de kom rundt til alle de mange børn.
Dagen sluttes af med fælles billede, autografer og selfies med håndboldstjernerne, hvor de gav sig rigtig god tid til alle børnene.