Fredag d 26. januar var Bjerringbro Hallen fyldt med glade og livlige dagplejebørn der havde taget turen i barnevogn for at bruge en times tid på halvgulvet med hygge og leg med bold.

Bjerringbro FH havde nemlig inviteret til DP håndbold, eller dagpleje håndbold som forkortelsen står for, og det nye koncept blev taget rigtig godt imod.

Udover hygge og leg med bold er formålet med DP håndbold selvfølgelig også, at åbne øjnene for de unge mennesker i en tidlig alder, så de kan se hvor meget boldspil og samvær kan gøre. Det er svært at være i dårligt humør når først bolden ruller, og glæden smitter af hele vejen rundt.

Som klub er vi jo altid på udkig efter nye medlemmer og frivillige, og det håber vi selvfølgelig også at et arrangement som dette hjælper med til.