Lørdag eftermiddag endte ud i en sand gyser! Efter at have været bagud hele kampen, deler vi i porten med SønderjyskE med resultatet 33-33 – noget der for os i Bjerringbro nærmest føltes som en sejr.

Når man kommer bagud 3-0, tegner der sig en svær kamp, men pigerne kæmpede og fik udlignet til 3-3 ved Sofie Lund. Resten af 1. halvleg er gæsterne dog foran med 3-4 stykker hele vejen igennem, hvilket betyder en pauseføring på 13-17.

I anden halvleg hænger vores blå ligakvinder fortsat i og er flere gange oppe at være bagud med kun et par stykker. Med 15 minutter tilbage af kampen scorer Line Gyldenløve til stillingen 24-25, og kampen er nu helt åben, hvorfor gæster her taget timeout.

Derefter kommer gæsterne hurtigt foran med 3 igen, og med 7 minutter tilbage af kampen skyder Line Uno SønderjyskE foran med 4 mål ved stillingen 28-32. Med blot 3 minutter tilbage af kampen er stillingen 30-33, men sammen med Sarah Ernebjerg i målet, der disker op med den ene redning efter den anden, viser Line Gyldenløve endnu engang, at hun hører til i landets bedste række og scorer 3 mål i træk, så vi napper det ene point til kontoen.

Et stort tak til alle jer 450 tilskuere, der var mødt op for at heppe på pigerne! Uden jer, kunne det her helt sikkert ikke lade sig gøre. Det er fantastisk med sådan en opbakning til klubben og vores seje ligakvinder.

Målscorere i kampen:

Emilie Bangshøi (1), Arlinda Hajdari og Caroline Højer (2), Sofie Lund (3), Line Frandsen, Louise Hald og Sidsel Poulsen (5), Line Gyldenløve (10).

Line Frandsen blev desuden kåret af jer til kampens spiller, og hun fik blomster fra blomster hos Westergaard.