Bjerringbro FH henter Caroline Svarre til næste sæson

Caroline Svarre og Bjerringbro FH har indgået en aftale til næste sæson. Caroline kommer fra Ringkøbing Håndbold hvor hun har spillet i de seneste sæsoner. Hun har været en dygtig forsvarsspiller igennem flere sæsoner i Ringkøbing, og vi ser hende som en dygtig stregspiller i både forsvaret og angrebet. Hun skal danne stregtrio med Rikke Dahl og Sidsel Poulsen, vi synes de har gode forskellige kompetencer, som gør det til en kompetent trio sammen!

”Vi er meget glade at få Caroline Svarre til klubben. Hun har stor erfaring fra at spille i ligaen, og er en virkelig dygtig forsvarsspiller. Caroline er en fighter, en spiller der altid går forrest, og hun er klar til at udvikle sig endnu mere som håndboldspiller. Vi tror på at vi som klub, at vi kan videreudvikle Caroline som håndboldspiller både på og udenfor banen. Caroline skal være med til at fører klubben videre på den næste rejse vi er på som klub.” udtaler Dennis Jensen

”Efter nogle gode samtaler med klubben, har jeg fået et rigtig godt indtryk af klubben og holdet. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til en klub med et familiært sammenhold og stærke ambitioner om udvikling – både som klub, hold og i forhold til den enkelte spiller. Det glæder jeg mig rigtig meget til at blive en del af klubben, og spille i Bjerringbro hallen, som virkelig er et fedt sted at spille!” siger Caroline Svarre

Caroline Svarres aftale løber til juni 2026.

Flere nyheder

Bjerringbro frivillige

BSH Liga Herrer i Bjerringbro Hallen

I aften kl. 18.00 spiller BSH’s ligaherrer træningskamp mod Ribe-Esbjerg HH i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter. Tag holdkammeraterne, familien og klubtøjet med, og lad os sammen skabe en fed kulisse,

Læs mere >

håndboldopstart i bfh

Håndbold starter snart op igen! I næste uge (uge 33) fyldes hallen igen med håndbold, fællesskab og masser af energi. Har dit barn lyst til at gå til sport –

Læs mere >