Bjerringbro FH tager afstand til spilreklamer igennem et samarbejde med Center for Ludomani. Alt for
mange danskere lider af spilafhængighed og betting reklamer eksponeres som aldrig før i sportens
verden.
”Som håndboldklub synes vi som klub, at vi har et samfundsansvar for at være rollemodeller. Vi står på
skuldrene af vores moderklub, og vores spiller er idoler for mange unge mennesker. Mange unge
mennesker lider af spilafhængighed, og den trang til at spille, skal ikke komme fra os som klub. Vi vil
gøre op med, at spilreklamer og sport hænger så tæt sammen, så nu går vi modsat mange andre
klubber, og samarbejder med Center for Ludomani og viser, at der er en anden vej at gå som klub.”
udtaler Dennis Jensen.
Ludomani rammer ikke kun mænd
Ifølge den seneste store undersøgelse foretaget af Rambøll for Spilmyndigheden i 2021, viser der har
været en stor stigning blandt kvinder der bliver ramt af spilafhængighed. Fra 2017 var der 4 % der
modtog behandling af deres spilleproblemer, hvor tallet var steget til 23 % i 2021. Det er en stor
stigning, som bekymrer Center for Ludomani. Vores ligahold vil være med til at brede budskabet, om
hvad betting skaber af samfundsproblemer, hvor hver 10. dansker over 18 år, har problemer med
gambling i varierende grad. I fremtiden vil vi fremme Center for Ludomani, i kampen mod betting-
selskaberne.
”Vi har som klub et stort eksponeringsflade og kan række ud til mange mennesker med vores reklamer
og budskaber. Derfor har vi et ansvar som klub, og derfor vil vi være den første håndboldklub i Danmark
der indleder et samarbejde med Center for Ludomani.” Forsætter Dennis Jensen
Hos Center for Ludomani vækker samarbejdet også begejstring.
”Vi er glade for at Bjerringbro FH vil gå forrest og vise vejen, på en dagsorden som skriger på handling.
Vi har i Center for Ludomani set at fodboldklubberne reagerer på problemerne, og nu har vi så også
den første håndboldklub med. Der er ingen tvivl om at forandring kan komme fra andre steder end blot
Christiansborg, og her spiller sportsforeninger en stor rolle. Ved at lave dette samarbejde kommer vi
ud med en bred oplysning, samtidig med at Bjerringbro FH belyser en overset målgruppe, når vi taler
om ludomani, nemlig kvinderne.” siger Chani Yavin, senior projektleder i Center for Ludomani.
For yderligere kontakt
Bjerringbro FH bestyrelsesformand: Dennis Jensen 51 97 16 72
Center for Ludomani: Chani Yavin 40 14 34 05



