Bjerringbro FH skal have ny ligatræner til næste sæson

Jesper Bangshøi stopper som cheftræner til sommer.

Forberedelserne til den kommende sæson er i fuld gang, og det står nu klart, at Bjerringbro FH skal have fundet en ny cheftræner. På trods af længere tids forhandling står det nu klart, at det ikke har været muligt at nå hinanden.  

”Jeg har været utroligt glad for at være træner for vores ligakvinder. Jeg har været med omkring dem siden 2010, og har stået i spidsen for holdet i de to år, hvor vi har været i kvindeligaen. Og da arbejdspresset er vokset betragteligt efter vi rykkede op i ligaen, kan jeg ikke længere få enderne til at mødes i forhold til mit fuldtidsarbejde på Grundfos, min familie og min trænergerning. Der er trods alt kun 24 timer i døgnet. Derfor vil jeg hellere stoppe nu, inden jeg løber sur i det”, udtaler cheftræner Jesper Bangshøi.

I Bjerringbro FH har man taget udmeldingen med beklagelse.

”Vi er utroligt kede af Jespers ønske om at stoppe. Jesper har stået i spidsen for holdet i mange år, og det er i allerhøjeste grad Jespers fortjeneste, at vi rykkede op i kvindernes liga, og at vi på et meget smalt spillerbudget ser ud til at konsolidere os i ligaen”, udtaler klubbens formand Dennis Jensen.

I Bjerringbro FH er jagten nu gået ind for at finde en ny cheftræner.

”Vi er selvfølgelig nu begyndt at kigge os om efter en ny cheftræner, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde en dygtig træner, som kan stå i spidsen for holdet i den kommende sæson”, konstaterer Dennis Jensen.


For yderligere information og pressekontakt, kontakt venligst
Cheftræner Jesper Bangshøi: 21252505

Formand Bjerringbro FH Dennis Jensen: 51971672

Flere nyheder

OK

skift til ok og støt bfh

Nu kan din virksomhed også støtte vores forening. Skift til el fra OK, så får vi 1.000 kr. til klubkassen. Samtidig kommer du i godt elselskab, hvor du får et

Læs mere >

Mia Haehner til BFH

Et ungt talent bliver en del af BFH i den kommende sæson Mia Haehner bliver en del af BFH i den kommende sæson, og vi glæder os meget til at

Læs mere >