Mia Haehner til BFH

Et ungt talent bliver en del af BFH i den kommende sæson 💙

Mia Haehner bliver en del af BFH i den kommende sæson, og vi glæder os meget til at få hende med i den blå trøje.

Mia er 18 år og kommer fra Leipzig i Tyskland, hvor hun er vokset op i en familie med sport og håndbold tæt på hverdagen. Hun begyndte selv at spille håndbold som 8-årig og har tidligere spillet for HC Leipzig.

I 2023 kom Mia til Danmark, hvor hun de seneste tre år har spillet på Ikasts U17- og U19-hold. Hun spiller venstre back og playmaker, og hun beskriver sig selv som en kreativ spiller, der både elsker at sætte sine holdkammerater op og selv tage ansvar i afslutningerne.

Mia glæder sig meget til at blive en del af Bjerringbro og det nye hold. Samtidig er der en særlig lille forbindelse til klubben, da Jørgen Gluver tidligere har trænet Mias mor, da han var i Tyskland.

Cheftræner Morten Frandsen Holmen udtaler: “Vi får en ung, talentfuld spiller ind i truppen. Vi ser frem til at hjælpe Mia med at tage det næste skridt i hendes udvikling. Jeg tror, hun kan blive et stort aktiv for BFH i fremtiden, men vi er bevidste om, at det kan komme til at tage tid, før vi får set Mias fulde potentiale på seniorniveau.”

Velkommen til BFH, Mia – vi glæder os til at følge dig i den blå trøje! 💪💙

Flere nyheder

Hjemmekampe Uge 43

Denne uge byder på et par spændende kampe i Bjerringbro Idræts og Kulturcenter. Allerede i morgen, onsdag den 21. oktober spiller klubbens unge stjernefrø U13 Drengene deres første turneringskamp. Kampen

Læs mere >

Støttekroner Til BFH

Endnu engang har BFH modtaget støttekroner gennem vores samarbejde med OK. Helt præcist blev det til 33.766 kr. som ganske givet luner i en kold tid. Vi siger 1000 tak

Læs mere >