Nedtakt: Bjerringbro – Ringkøbing

En god debut til Emma Ernst på hjemmebane, og en Sarah Ernebjerg, der lukkede godt ned i målet var desværre ikke nok mod Jesper Holmris’ tropper fra Ringkøbing. Vi taber med cifrene 22-28.

Allerede i starten af kampen stod det hurtigt klart, at det ville blive en svær kamp, da gæsterne fra Ringkøbing kommer bedst fra start. Ved stillingen 3-7 tager Jesper Bangshøi timeout, men lige lidt hjælper det, og efter 17 minutter er vi bagud 5-11, der også bliver til 7-14. Op til halvlegen får vi dog kæmpet os tilbage, og vi går til pause bagud 12-15.

I anden halvleg kommer vi langt bedre fra start og efter 46 minutter er vi kun bagud med et enkelt mål ved stillingen 20-21. Det får samtidig Ringkøbing til at tage en timeout, der sætter skub i tingene, for resten af kampen vinder Ringkøbing 7-1 blandt andet med en del scoringer i tomt mål.

Næste kamp er ude mod Sønderjyske d. 24/1 kl. 19.00 inden vi igen spiller på hjemmebane mod Horsens Håndbold Elite lørdag d. 27/1 kl. 15.00.

Målscorere i kampen: Line Gyldenløve og Sofie Lund (4), Emma Ernst og Arlinda Hajdari (3), Caroline Højer (2), Line Frandsen, Louise Hald, Josefine Thorsted, Sidsel Poulsen, Sara Lilholt og Mathilde Piil (1)

Flere nyheder

OK

skift til ok og støt bfh

Nu kan din virksomhed også støtte vores forening. Skift til el fra OK, så får vi 1.000 kr. til klubkassen. Samtidig kommer du i godt elselskab, hvor du får et

Læs mere >

Mia Haehner til BFH

Et ungt talent bliver en del af BFH i den kommende sæson Mia Haehner bliver en del af BFH i den kommende sæson, og vi glæder os meget til at

Læs mere >