Optakt: Aarhus United – BFH

I onsdags fik vi ørerne i klemme i Esbjerg, og i dag tager vi til Aarhus – denne gang for at tage 2 point med hjem.

Dem:

Aarhus United ligger på 11. pladsen med 10 point og har ikke fået point i lang tid. Derfor er de med garanti sultne efter en sejr og 2 point. Navne som Alberte Ebler, Aia Raadshøj og den franske import Sofia Deen er kendt for deres knaldhårde skud. Samtidig har de to dygtige målmænd og et stærkt forsvar.

Os:

Vi indtager i øjeblikket 13. pladsen med 8 point, men med 2 point i aften, kan vi snige os forbi Horsens på 12. pladsen med lige så mange point som Aarhus United. Det er altså på mange måder en af de vigtigste kampe i år, og vi har en enorm stor tro på sejr. Line Gyldenløve er flyvende som topscorer i kvindeligaen samtidig med at hun 2 runder i træk har været på rundens hold. Det er altså altafgørende at hun igen spiller en brandkamp.

Kampen fløjtes i gang fredag aften kl. 18.30 og spilles i Djurslands Bank Arena Aarhus.

Flere nyheder

Støttekroner Til BFH

Endnu engang har BFH modtaget støttekroner gennem vores samarbejde med OK. Helt præcist blev det til 33.766 kr. som ganske givet luner i en kold tid. Vi siger 1000 tak

Læs mere >

Hjemmekampe Kommende Weekend

Kommende weekend vil der være masser af kampe på programmet i Bjerringbro Idræts og Kulturcenter. Programmet ser ud som følger: 03.10 kl. 12.00 i Hal 1: U15 Pige A Bjerringbro

Læs mere >