Tæt kamp mod hurtige Silkeborg-Voel

Onsdag aften bød desværre heller ikke på point denne gang, og vi taber 30-36.

Det er en kamp, hvor vi har følelsen af hele tiden at have været godt med, men stadig med et hurtigt spillende Silkeborg-Voel hold i front hele kampen igennem.

Vi starter ud som lyn og torden med først en scoring fra Line Gyldenløve på straffe og dernæst en scoring fra Louise Hald. Derefter kommer Silkeborg-Voel dog i gang og kommer foran med 10-6 før der bliver forlangt timeout af BFH. Det bringer os op på 9-10 ved henholdsvis Arlinda Hajdari og Line Gyldenløve. Herefter er det de grønnes tur til at tage timeout (der denne aften var lyserøde). Efter 20 minutter er stillingen helt lige 11-11 efter en udligning fra Mathilde Piil. Udeholdet får dog hurtigt smadret stemningen og går til pause foran 20-15.

I anden halvleg er det os, der kommer bedst fra start og får reduceret til 20-21 efter 35 minutter. Resten af kampen er Silkeborg-Voel foran med 2-3-4 mål hele vejen igennem og vinder til slut med cifrene 30-36.

Næste og sidste hjemmekamp i 2023 er onsdag d. 15/11 kl. 19.00 i flamingohulen.

Flere nyheder

Hjemmekampe Uge 43

Denne uge byder på et par spændende kampe i Bjerringbro Idræts og Kulturcenter. Allerede i morgen, onsdag den 21. oktober spiller klubbens unge stjernefrø U13 Drengene deres første turneringskamp. Kampen

Læs mere >

Støttekroner Til BFH

Endnu engang har BFH modtaget støttekroner gennem vores samarbejde med OK. Helt præcist blev det til 33.766 kr. som ganske givet luner i en kold tid. Vi siger 1000 tak

Læs mere >