Årets Handelsmesse blev en kæmpe succes

Søndag den 23. februar løb årets Handels og familiemesse af stablen i Bjerringbro hallen, og igen i år har det været en kæmpe succes. Næsten 6000 gæster slog vejen forbi Bjerringbro Idræts og Kulturcenter, og de fik som sædvanlig en oplevelse de sent vil glemme.

Hele 61 messetande fra lokale virksomheder havde fundet plads i hallerne og der var alt fra delikatesser til tøj og cykler.

Udover de 61 messestande havde messen også besøg af masser af liga-spillere fra både BFH og BSH, og der blev disket op med sjove håndboldlege til stor glæde for de mange fremmødte børn.

Op til messen er der vanen tro blevet solgt lodder til Bjerringbro Chancen og igen i år har opbakningen været massiv. Samtlige 6500 lodder er blevet solgt, så det er gået over al forventning. Vinderen af årets hovedpræmie, en Toyota Aygo, blev fundet på dagen men vinderne af nogle af de øvrige præmier savner stadig en ejermand. Så ligger du inde med et lod fra dette års Bjerringbro Chancen kan du tjekke om du har vundet på Bjerringbrochancen.dk

Flere nyheder

Referat Fra Generalforsamling

Dennis Jensen bød velkommen. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Preben Sørensen som dirigent, Preben Sørensen blev valgt. Dirigenten fastslog at generalforsamlingen var lovlig indvarslet. 2. Valg af referent Bestyrelsen

Læs mere >