Sidsel Poulsen stopper i Bjerringbro efter sæsonen

Denne sæson bliver den sidste for Sidsel Poulsen i Bjerringbro FH for denne omgang.

Den rutinerede stregspiller kom til klubben i 2022 og var medvirkende til at klubben rykkede op i ligaen i 2023. Som stregspiller har Sidsel ikke bare været en stabil målscorer. Hendes evner i forsvaret har også været stærkt medvirkende til at det indtil videre er blevet til tre år i landets bedste række.

Fra Bjerringbro FH´s side ønsker man Sidsel Poulsen al mulig held og lykke i hendes videre håndboldkarriere. “Sidsel har været en god kulturbærer, som på hendes egen stille facon altid har været med til at gøre en stor forskel på banen, og vi kommer til at savne hende”, udtaler formand Dennis Jensen.

Sidsel Poulsen kan endnu ikke fortælle hvor hun skal spiller til den kommende sæson, men hun understreger, at de fire år i Bjerringbro har været lærerige. ”Jeg ser tilbage på min tid i Bjerringbro med stor glæde. Det har været nogle lærerige år, som jeg sætter stor pris på. Jeg er især rigtig stolt af at have været med til at rykke op i ligaen og bidrage til at opbygge og etablere et ligahold i Bjerringbro. Nu glæder jeg mig meget til et nyt kapitel i min håndboldkarriere”, udtaler Sidsel Poulsen. 

Sidsel Poulsen stopper i Bjerringbro FH pr. 30. juni 2026.

Flere nyheder

Hjemmekampe Uge 43

Denne uge byder på et par spændende kampe i Bjerringbro Idræts og Kulturcenter. Allerede i morgen, onsdag den 21. oktober spiller klubbens unge stjernefrø U13 Drengene deres første turneringskamp. Kampen

Læs mere >

Støttekroner Til BFH

Endnu engang har BFH modtaget støttekroner gennem vores samarbejde med OK. Helt præcist blev det til 33.766 kr. som ganske givet luner i en kold tid. Vi siger 1000 tak

Læs mere >