Sikke en halvsæson

Julen nærmer sig med hastige skridt og på kontoret gør vi, over en lun kop gløgg og en halvtør klejne, status efter første halvdel af sæsonen. Og helt overordnet set har det været en rigtig god sæson hvor både bredden og eliten er blevet prioriteret.  

Medlemstallet i klubben er nogenlunde status quo, men vi kunne som altid godt ønske os nogle flere medlemmer, hvilket et godt træningsmiljø gerne skulle bidrage til. Bjerringbro har altid været en håndbold-by og ingen tvivl om at træningsmiljøet er godt. Men ingenting kommer som bekendt af sig selv og derfor prøver vi at gå nye veje for at få vakt de unges interesse så tidligt som muligt. Det gør vi b.la med forskellige tiltag som DP-Håndbold (Dagpleje Håndbold) Børnehave og SFO-Håndbold så de helt små kan få smag for håndbold i en tidlig alder. 

Vi forsøger selvfølgelig også at udvikle os som klub med nye tiltag som f.eks. Bierfest der i år har været en KÆMPE succes. Det er en rigtig god måde at skaffe penge til klubkassen som der jo altid er brug for. I den forbindelse kan vi da lige nævne at tilmelding til Bierfest 2026 er på trapperne og man skal være hurtigt ude hvis man vil sikre sig en billet.  

Rent sportsligt er det gået ganske fornuftigt langt henad vejen.  Vi skylder da lige at nævne både Serie 4 og Serie 2 Damer har sikret sig oprykning så stort tillykke til dem. Helt generelt har der været spillet en masse flot håndbold ned gennem ungdomsrækkerne hvor vi som altid har fokus på processen fremfor resultaterne, og her er det helt tydeligt at de unge mennesker bliver bedre og bedre for hver træning og kamp de spiller. 

Løfter vi os lidt op på eliteplan fik ligadamerne en kanon afslutning med en hjemmesejr over Ringkøbing Håndbold. Derudover er de skadede spillere begyndt at vende retur hvilket også må siges at være et kæmpe plus. På minussiden må vi desværre konstatere at 2. division herrer rykkede ned i 3. division efter en svær sæson, men mon ikke de tager turen tilbage i 2. Division efter jul.  

Afslutningsvis kan vi sige at vi i BFH som altid har de sædvanlige udfordringer med manglende hænder. Helt akut står vi og mangler en masse frivillige til dette års julecup der løber af stablen fra 27. Til 30. december så det er bare med at byde ind. 

Vi ser som klub frem til 2026 der helt sikkert bliver endnu et godt håndbold-år.  

Rigtig god jul og godt nytår  

Flere nyheder

2026 skydes i gang

Kalenderen siger 2026 og vi starter ud med et brag af en kamp allerede i aften 7. Januar kl. 19.00. BFH Liga damer møder Sønderjyske i en regulær bundgyser hvor

Læs mere >